Tak for et godt stævne og fed stemning hele vejen igennem – vi glæder os allerede til næste gang! 🔥💪
Efter gradueringen var der fællesspisning med sushi – en hyggelig afslutning på en rigtig god dag 🍣
Stort tillykke til jer alle med de nye bælter – stærkt gået! 👏👏
Som nævnt tidligere blev Johannes-senpai gradueret til 2. dan – en flot graduering, der fandt sted i forbindelse med besøget. Stort tillykke igen! 🙌
Vi tager de nye input med hjem og glæder os til at arbejde videre med dem i dojoen 💪 Tak for inspirationen – vi ser frem til at deltage igen!
Det var en kæmpe fornøjelse at træne under en af verdens mest respekterede instruktører og få ny inspiration med hjem til dojoen. 🙌
Denne gang var der også noget helt særligt over seminaret – vi fik nemlig æren af at fejre Shihans 70-års fødselsdag sammen med resten af deltagerne 🎉🎂
Tak til JKS Irland for et fantastisk arrangement og til Kagawa Shihan for endnu en uforglemmelig oplevelse. Oss! 💪
Nola imponerede med en flot bronzemedalje i kata, mens Alexander og Thomas kæmpede godt og tog værdifuld erfaring med hjem. Vi er stolte af den samlede indsats fra hele CSKK-holdet og glæder os til at stille endnu stærkere op næste år 💪🔥.
Johannes Senpai og Casper Sensei blev officielt licenseret som DKF-dommere ved søndagens ceremoni. 👏 De startede allerede fredag med den teoretiske del og var i funktion som dommere under hele stævnet – en stor indsats hele weekenden 💪.
Tak til Gladsaxe Cup for et godt stævne – og tak til arrangørerne og alle, der bidrog til en vellykket weekend. Oss!🥋
Vi stillede med 10 seje kæmpere, som alle leverede flotte præstationer og kæmpede med masser af vilje og energi. Der var virkelig god stemning og stærk indsats hele vejen igennem!🥋 Vores egen Casper-sensei var også med – denne gang som dommer – og repræsenterede klubben super godt.👏
Mega fed dag med masser af god karate – vi glæder os allerede til næste runde!💪💪
#CSKK #Karate #EM2025 #JKS
Af Johannes Sebastian Lundgaard fra Charlottenlund Shotokan Karate CSKK - Kilde: KarateNews
Den 10.-11. marts fik karatescenen i Danmark besøg af en ægte stjerne. Shuseki Shihan Kagawa Masao fra JKS Headquarters (9. dan) var instruktør ved to fantastiske træningsdage, først i Helsinge hos Bushi og derefter i Hørsholm hos HKK.Kagawa Shihans besøg var en del af en større rundrejse i Europa, og han delte gavmildt ud af sin store viden inden for Shotokan-karaten. Kagawa Shihan, som knap behøver en introduktion, har i mange år været chefinstruktør for JKS – en opgave, han overtog efter Asai Sensei. Han har også haft stor succes som stævneinstruktør, og flere af verdens førende kæmpere inden for kata og kumite er elever af ham. Kagawa Shihans fokus på traditionel Shotokan-karate og hans imponerende erfaring gør det altid til en fornøjelse at deltage i hans seminarer.
Søndag – Kumite:
Søndagens træning hos Bushi var dedikeret til kumite. Allerede inden træningen kunne man mærke forventningens glæde blandt deltagerne, som var mødt tidligt op for at varme grundigt op. Træningen begyndte med stepping, hvor Shihan demonstrerede, hvordan man naturligt bevæger sig fremad ved at rulle på foden. Herefter fulgte to timers intens træning med zuki-kombinationer og spark. Træningen sluttede med øvelser i ashi barai og nedtagninger.
Søndag – Kata:
Efter en kort pause fortsatte træningen for sortbælterne hos Bushi. I dagens sidste to timer fokuserede Kagawa Shihan på kataerne Kanku Sho og Gojushiho Sho. Shihan lagde særlig vægt på korrekte kropsbevægelser, såsom åbning og lukning af kroppen omkring skuldrene og armene ved parader, hvilket giver større og kraftigere bevægelser. Han fremhævede også betydningen af “snapkraft” i stød og spark, samt korrekt brug af shomen/hanmi for maksimal kraft. Shihan viste også sin egen imponerende styrke ved en kraftfuld demonstration af oizuki, hvor gulvet næsten skælvede.
Mandag – blandet hold:
Mandagen hos Hørsholm Karateklub bød igen på kvalitetsundervisning. Dagens kata var Bassai-Dai, hvor Shihan forklarede vigtigheden af hoftebrug og kraft, især ved snap i hoften ved første kiai. Denne teknik er også effektiv ved yoko geri i kumite. Shihan gennemgik desuden forskellen mellem grundlæggende udførsel af kataen og mere avancerede teknikker.
Mandag – Sortbælte:
Den sidste time mandag hos HKK handlede om kataen Sochin. Her introducerede Shihan øvelser med fokus på snap i hoften, særligt relevant for bevægelsen fra fudodachi til keage med strakt ben og tilbage igen. Han understregede, hvordan snap i hoften hjælper med korrekt landing i fudodachi efter første kiai. Shihan afsluttede træningen med at diskutere forskellene mellem Shotokan og andre karatestilarter. Han nævnte også forskellen mellem “kata for unge” og “kata for ældre”, hvor belastningen på knæene i fudodachi især gør Sochin velegnet for yngre karatekaer. Men som Shihan har sagt tidligere, i realiteten er det vigtigere at øve det man ikke er god til, for at opnå en balance i sin karate.
Det var to inspirerende dage med Kagawa Shihan. Han viste igen sin unikke evne til at formidle både teknikken og filosofien bag karate. Med tydelige demonstrationer og klare forklaringer på både grundlæggende og avancerede teknikker var der værdifuld læring for alle deltagere.
En stjernespækket weekend med fantastisk træning og godt selskab.
Tak til alle, der var med til at arrangere besøget! Osu!
Kagawa Shihan besøger Danmark | Karatenews