JKS World Karate Championship 2011 er netop blevet afgjort i Skotland. Kai Kenta og Nagaki Shinji (begge fra Japan) mødte hinanden i stævnets sidste kumite-finale, som Nagaki Shinji endte med at vinde.
Efter tre begivenhedsrige dage i Skotland er CSKK's repræsentanter ved JKS World Karate Championships 2011 netop kommet hjem til Danmark igen. Det blev til mange lærerige timer i selskab med nogle af verdens bedste karateudøvere, dommere og instruktører - heriblandt JKS World Chief Instructor Kagawa Sensei (8. Dan) samt Honbu Dojo Instruktors Yamaguchi Sensei (6. Dan) og Kanayama Sensei (6. Dan), der alle underviste på stævnets åbne træningsseminar dagen før kampene gik i gang.
Hele eventet fandt sted i Royal Highland Centre ved Edinburgh - en gigantisk hal, der husede de ca. 1500 stævnedeltagere fra mere end 50 forskellige nationer - heraf 11 dygtige kæmpere fra Danmark. Foruden - naturligvis - de mere end 2000 tilskuere, der mødte op for at se kæmperne slås om medaljerne.
Det blev dog - som forventet - Japan der kom til at dominere kampene. Med ikke mindre end 17 guld, 8 sølv og 10 bronzemedaljer var japanerne de ubetingede vindere samlet set - efterfulgt at Sydafrika, Rusland og Ukraine.
Desværre blev der ikke uddelt metal til Danmark i denne omgang – men både vores kæmpere og de danske dommere gjorde det godt under hele stævnet. Og i den danske lejr var der højt humør, god erfaringsudveksling og masser af kampgejst gennem alle dagene.
Det er i øvrigt første gang VM er blevet afholdt i Skotland. Næste store, internationale stilarts-mesterskab bliver EM i Torino 2012.